I uddannelsen til fest- og caféudvalg er fokus på at lære udvalget om unge og alkohol, reglerne for udskænkning i gymnasieregi og på at give værktøjer til at planlægge de fedeste fester og events, hvor promillen ikke er i centrum.
Det sker gennem en dilemma-quiz om unge og alkohol efterfulgt af en faciliteret idégenererings-proces, som på ca. 40 minutter guider udvalget fra idéer til færdige koncepter for årets fester. Desuden får udvalget inspirationsmateriale til at afholde en alkoholfri morgenfest.
Der bør afsættes 1,5 time til, at udvalget sammen tager uddannelsen. Uddannelsen lægges bedst i starten af skoleåret - så snart udvalget er sat - og er en god måde at sætte scenen for sammenholdet i udvalget og planlægningen for året.