GYMNASIESTART UDEN DRIKKEPRES

Involver forældre til de nye 1.g’ere

For forældrene er der en stor forskel mellem grundskolen, hvor de inddrages og drøfter holdninger til fester og alkoholforbrug, og gymnasiet, hvor eleverne betragtes som selvstændige, og forældrene inddrages i meget begrænset omfang. Men der er fortsat god grund til at involvere og aktivere forældrene, hvis I vil forebygge for vilde forfester og for fulde elever til sociale arrangementer. Forskning viser nemlig, at forældre har indflydelse på deres børns alkoholvaner.

 Gymnasier Fuld af livs 3 bedste tips til forældre:

Tag stilling – Gør dig tanker om, hvad din egen holdning til din teenagers alkoholforbrug er. Når du har taget stilling, er det lettere for din teenager at navigere i.
Tal sammen – Og gerne mere end én gang. Alkoholsamtalen skal helst være en løbende dialog igennem hele gymnasietiden.
Lav aftaler – Nogen I begge har det godt med. Om de omhandler antallet af l genstande, hjemkomsttider, transport eller noget helt andet er op jer.

Gymnasier Fuld af liv anbefaler gymnasier, at:

  • Tage alkohol op på informationsmødet for forældre til nye elever og informere dem om gymnasiets alkoholpolitik samt -regler ved arrangementer med alkohol på gymnasiet.

Download oplæg til forældremøde, PowerPoint

  • Give forældrene information om, at de stadig spiller en vigtig rolle i forhold til aftaler om alkohol og forfester. 

Folder til forældre: Unge og alkohol - fif til forældre, hvis barn starter på gymnasium

Bestil trykte foldere til forældre 

Tip: Læg foldererne på stolene til infomødet - så er I sikre på, at de fleste forældre tager folderen med hjem. 

SE HVORDAN FORÆLDRE KLARER EN EKSAMEN I ALKOHOLDNING

Filmen er produceret med støtte fra Sundhedsstyrelsens pulje til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Fra grundskolen til gymnasiet

Der sker en stigning i mange unges alkoholforbrug, når de starter i gymnasiet. F.eks. angiver mere end 6 ud af 10 unge, at deres alkoholforbrug steg, da de startede på en ungdomsuddannelse. Det kan blandt andet skyldes, at alkohol tilskrives en afgørende rolle i traditioner og fortællinger om gymnasielivet. Det kan derfor være svært at fravælge de høje promiller i overgangen fra grundskolen til gymnasiet. Samtidig giver forældrene ofte mere slip i denne periode og har ikke samme tætte kontakt med skolen og de andre elevers forældre, som de havde i grundskolen.

Gymnasier Fuld af liv anbefaler at lave en alkoholfri studiestart - f.eks. fra første skoledag til efterårferien, så eleverne kan lære hinanden at kende uden drikkepres. Heruodver anbefaler Gymnasier Fuld af liv at uddanne introguider samt fest- & caféudvalg, så de er klædt på til at skabe inkluderende fællesskaber. Som gymnasium kan I desuden inddrage forældrene ved at fortælle dem om gymnasiet alkoholpolitik og -regler, samt forældrenes fortsat vigtige rolle i forhold til deres barns alkoholforbrug.  

Hav oplysningsmateriale til nye elever

Gymnasier Fuld af liv har lavet materialer, som kan gøre op med de misforståelser, der kan være blandt nye elever, så eleverne ikke drikker mere for at passe ind.

En kampagnefilm til nye elever

Med kampagnefilmen har en række 3.g’ere stillet frivilligt op til at fortælle kommende gymnasieelever, hvordan de ser alkohol i gymnasietiden. Filmen viser, hvordan alkohol skal indtages med måde, hvis man vil have en fed gymnasietid med gode venskaber og læring. Videoen kan sendes med ud i første mail til kommende elever, vises på infoskærmene under introperioden og/eller til samling i løbet af introforløbet.

Link til kampagnevideoen på Youtube

Design en god introperiode med fokus på fællesskab fremfor alkohol

Selvom alkohol ikke er tilladt i skoletiden, er der på mange gymnasier tradition for at drikke i forbindelse med introperioden, f.eks. i den lokale park efter skoletid eller på introturen. Når alkohol spiller en stor rolle i elevernes gymnasiestart, kan det sætte standarden for, hvordan eleverne tror gymnasiet er, og hvilken rolle alkohol fremadrettet får. Samtidig bliver det svært for de elever, som ikke ønsker at drikke eller drikker mindre end normen. Derfor er det vigtigt at tage hånd om introperioden og de traditioner, der er for, hvordan man er sammen i og uden for skoletiden. 

Gymnasier Fuld af liv anbefaler, at:

  • Indføre en alkoholfri studiestart (gerne fra studiestart til efterårsferie), der sikrer, at der kan dannes fællesskab i introperioden, til fester og sociale arrangementer
  • Lave en tydelig ansvarsdeling mellem introguider og ledelse og sikre, at det er ledelsen og ikke introguiderne, der står på mål for en stram alkoholpolitik og regler
  • Udpege en koordinator, som er ansvarlig og agerer kontaktperson for introguiderne
  • Udvælge introguiderne ud fra, om de kan være gode rollemodeller 
  • Klæde introguiderne på til at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle kan være med i introperioden; også uden for skoletid
  • Involvere hele gymnasiet ift. at skabe en sundere alkoholkultur på skolen

Klæd jeres introguider på til en god introperiode

Gymnasier Fuld af liv har lavet en introguide-uddannelse og materialer, som klæder introguiderne på til at forstå deres rolle i forhold til alkohol og som giver idéer til, hvordan de kan skabe inkluderende fællesskaber uden drikkepres.

Introperioden står ikke alene, og derfor er det vigtigt at arbejde med alkoholkulturen hele skoleåret og over tid. Læs mere om vores anbefalinger til at ændre alkoholkulturen på jeres gymnasium.

3 G'ERE FORTÆLLER NYE ELEVER OM ALKOHOL I GYMNASIET

Ryst 1.g-klasserne sammen med en gratis faciliteret filmworkshop

Deltag i TrygFonden og Kræftens Bekæmpelses Lommefilmskonkurrence 'Drik mindre - Oplev mere' og få en gratis heldagsworkshop for hele 1.g- årgangen. Eleverne prøver kræfter med at idéudvikle, skrive manuskript, tegne storyboard samt filme og redigere en kort kampagnefilm på mobilen. Temaet i filmen er unge og alkohol og gode grunde til at drikke mindre og opleve mere. Udover at workshoppen ligger på et oplagt tidspunkt til at ryste eleverne sammen i de nye klasser, så giver den også eleverne mulighed for, med deres egne perspektiver, at formidle fordele ved at drikke mindre. Konkurrencens bedste film kåres af en jury, og vindergymnasiet bliver belønnet med en fælles oplevelse.

Læs mere om Lommefilmskonkurrence 'Drik mindre - Oplev mere'  eller skriv til Lommefilm og hør, om der er en plads til jer i konkurrencen ved at sende en mail til kasper@lommefilm.dk 

En populær indsats, der kan skabe refleksion og ændre adfærd

I en evaluering af lommefilmskonkurrencen fra 2020 tilkendegav eleverne, at workshoppen gav ny viden og en refleksion over den danske alkoholkultur. Efter at have deltaget i workshoppen svarede 39 % af eleverne, at de vidste mere om unge og alkohol, mens 70 % af eleverne tilkendegav, at deltagelsen i konkurrencen havde fået dem til at tænke over alkoholkulturen i Danmark. Derudover ytrede 7 % af de elever, der drikker alkohol, at de troede, de ville drikke mindre til kommende fester.

Tallene tyder på, at workshoppen er et skridt i den rigtige retning mod at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge.