Kære Elev

Du skal, eller er måske allerede, i gang med et kvalitativt metodeforløb, med udgangspunkt i emnet ”Identitetsskabelse i det senmoderne samfund”. 

Formålet med forløbet er at gennemgå en række sociologiske begreber, med materiale og bilag, der relaterer sig til unges alkoholkultur i Danmark – og øve dig i at udføre en simpel kvalitativ interviewundersøgelse.

Det er ikke et forsøg på at moralisere over unges alkoholforbrug, men det er tanken, at forløbet - i en faglig ramme - kan hjælpe unge med at tale om alkoholkulturen, og reflektere over den, på et fagligt grundlag.

Her på siden finder du de klip, artikler, rapporter og andet materiale, der er relevant i undervisningen. Materialerne er inddelt i de moduler hvori de bliver anvendt.

Moduler

Modul 1: Socialisering, roller og status

Øvelse: plenumdiskussion med ”Bolden”.
Vigtigste begreber i dette modul: Kulturel kode, social perception, uformelle normer, sanktioner, social afvigelse, social kontrol, roller og rollekonflikt

Afsnit 2 (Sæson 3) af serien ”Grænser” – lavet i samarbejde mellem Jonas Risvig & Fuld af liv/Kræftens Bekæmpelse.

Hav papir og blyant klar, så du undervejs kan notere, hver gang du ser noget i afsnittet, der relaterer sig til centrale begreber fra teksten, du lige har læst.

Thomas Skov og Flertalsmisforståelsen

Reflektionsspørgsmål til plenumdiskussion:

Når man starter i gymnasiet, eller på anden ungdomsuddannelse, viser undersøgelser, at hos 65% af de unge stiger alkoholforbruget. Kan du huske, om du havde en oplevelse af at drikke mere eller mindre alkohol end andre, da du startede i gymnasiet?

Overvej spørgsmålet og se ’Fuld af livs’ video: Thomas Skov og flertalsmisforståelsen

Modul 2: Frontstage og backstage

Øvelse: Filmatisering af begreberne
Vigtigste begreber i dette modul: Frontstage og Backstage.

Kampagnefilm: Presser du stadig?

Refleksionsspørgsmål til kampagnefilmen:

  • Er drikkepres altid tydeligt eller kan det også foregå mere subtilt?
  • Kan drikkepres være en del af opretholdelsen af en social orden og er det mere udbredt frontstage jf. dagens lektie?

Modul 3: Anerkendelse

Øvelse: Matrix-grupper
Vigtigste begreber i dette modul: Anerkendelse og anerkendelsesbehov, den solidariske sfære, den private og den retslige sfære.

Kampagnefilm: Man kan da aldrig få for meget pølse

Diskussionsspørgsmål:

  • Hvordan spiller alkohol en rolle i forhold til anerkendelse i den solidariske sfære, blandt danske unge?

Rapport: Unges alkoholvaner i Danmark 2021 (figur 6.1, 6.5 & 6.8)

Arbejdsspørgsmål:

  • Hvad kan vi udlede fra figuren, om alkohols rolle i forhold til anerkendelse i den solidariske sfære, blandt danske unge?

Modul 4: Kvalitativ metode

Øvelse: Makkerarbejde med interview

Modul 5: Interview

Øvelse: Makkerarbejde med interview

Modul 6: Transskribering og kodning

Øvelse: Makkerarbejde med interview

Modul 7: Skrivemodul

Øvelse: Skriftlig opgave 

Opgaveformulering

Undersøg på baggrund af en analyse af dit gennemførte interview, med inddragelser af relevant statistisk materiale fra rapporten ”Unges alkoholvaner i Danmark 2021”, hvilken betydning alkohol har for senmoderne identitetsdannelse, i en dansk kontekst.

Rapport: Unges alkoholvaner i Danmark 2021

Modul 8: Feedback/skrivemodul og opsamling

Øvelse: Post-it-øvelse til begrebsopsamling.

Samlet litteraturliste